
Trio Balder, der blev dannet i 2011, består af, Jens Christian Tvilum (tenor og kgl. Operasanger), Søren Flebo Jørgensen (oboist) og Karolina Boguś (pianist). Trioen spiller musik med et præg af den nordiske tradition med et ønske om at bære lyset ind i musikken.
Sang og klaver ledsages af obo, der ikke kun føjer en ekstra dimension til musikken med sine mange nuancer, men også klæder tenorstemmen utroligt smukt med sin helt særlige bløde klang.
Trioen har igennem årene lavet koncerter flere steder i landet i flere sammenhængen. Udover almindelige kammerkoncerter har trioen lavet kirkekoncerter, musikgudstjenester, kor-koncerter og foredrag.
Alle stykkerne for sang, obo og klaver er arrangeret af trioens oboist, Søren Flebo Jørgensen, der har bestræbt sig på at bevare stykkernes oprindelige klang og stil.
Karolina Boguś er født i Polen og uddannet fra Paderewski Academy of Music i Poznan ved prof. Grzegorz Kurzynski. I 2001 blev hun af det polske kulturministerium tildelt Cirius-legatet til videre studier på Det Fynske Musikkonservatorium ved Rosalind Bevan, hvor hun senere blev optaget i solistklassen ved prof. Erik Kaltoft og Christina Bjørkøe. Hun har desuden deltaget i kurser med Mirta Herrera og Jiri Hlinka.
Karolina Boguś har optrådt som solist med Odense Symfoniorkester og spillet koncerter i Danmark, Norge, Sverige og Polen. Hun virker som kammermusiker i mange sammenhænge og er hyppig gæst ved Odense Symfoniorkesters Pro Musica koncerter og besidder nuværende stillingen som organist i Hans Tausens Kirke i Odense.


Søren Flebo Jørgensen, oprindeligt fra Esbjerg, er uddannet oboist, musikpædagog og korleder fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense, hvor han har studeret hos Henrik Skotte, Henrik Goldschmidt, Christoph Hartmann og Alice Granum.
Han har mange års arbejde som koncertoboist bag sig og er en flittigt anvendt freelancemusiker inden for både symfoniorkester, opera, musical og som solist. Søren virker primært som lærer og MGK-koordinator ved Odense Musikskole. Han er samtidig en travl og alsidig musikarrangør, især af Trio Balders repertoire.
Tenoren Jens Christian Tvilum er operasolist på Det Kongelige Teater og begår sig med sit naturlige skuespiltalent i både komiske og seriøse roller. I 2014 dimitterede Jens Christian Operaakademiet i København efter at have uddannet sig på Syddansk Musikkonservatorium.
Udover sit virke på Det Kongelige Teater optræder Jens Christian også som koncertsolist med flere af landets symfoniorkestre, professionelle såvel som amatører. Derudover gør han ofte både kammer-, kirke- og underholdningskoncerter i større og mindre form. Jens Christian har uddannet sig ved blandt andre Tonny Landy, Anne Margrethe Dahl, Lars Waage og Susanna Eken.
Jens Christian Har modtaget flere priser, såsom Årets Reumert Talentpris i 2011.

